10% af Statens ansatte er ”low performers,” som med rådgivning fra Kammeradvokaten bør fyres, selv om de ikke har lavet fejl. Sådan blev budskabet fra Moderniseringsstyrelsen forstået i uge 43 – uanset hvad Styrelsen så egentlig måtte have ment. Hvordan kan en styrelse fuld af veluddannede medarbejdere komme så galt afsted, at selv DJØF må distancere sig fra en styrelse fuld af dens egne? Det korte svar er, at Styrelsen ikke anerkender sit kommunikative udgangspunkt.

 ZIG-ZAG-KURS

Få har varme følelser for Moderniseringsstyrelsen – også selv om den udbetaler de fleste statsansattes løn. Uge 43 hældte Styrelsen tyk fernis ud over opfattelsen af sig selv som et teknokratisk og uberegneligt monster, med kun én agenda: At presse Statens medarbejdere maksimalt – om nødvendigt med trusler om fyring.

Sandsynligvis var det model-billedet af de fem sovende medarbejdere fra et af møderne i København, der gjorde udslaget: Fornærmende og respektløst syntes mange. Helt sikkert delbart indhold mange steder – på sociale medier og over de statsansattes selv-betalte frokost.

Ved udgangen af oktober dukkede HK Stats Rita Bundgaard op i DR TV, P1 Morgen og DR2 Morgen med en skarp kritik af Styrelsen. DR Nyheder skrev flere artikler, og arbejdsmarkedsforskere, konsulenter m.fl. udtalte sig villigt. Mestendel meget kritisk overfor Moderniseringsstyrelsen. Det lå ligesom i luften.

Til sidste tonede selveste DJØF frem i mediebilledet og udtalte sig om ”ubehagelig arbejdsgiveradfærd” og ” skræmmekampagner.” DJØF ville ikke associeres med metoderne i den styrelse, der for de fleste netop er sindbilledet på ”djøficeringen” af vores samfund.

Moderniseringsstyrelsen afviste først af lade sig interviewe, og skrev i vanlig, alvidende embedsmandsstil til DR bl.a. at:

”Vi afholder kurser for vores statslige arbejdsgivere, fordi vi gerne vil ruste dem til at blive bedre ledere. Det har vi gjort før, og det er en helt naturlig del af Moderniseringsstyrelsens arbejde.”

Men med en medieomtale, der ikke rigtig ville gå i sig selv igen, blev presset på Styrelsen for stort, og direktør Poul Taankvist stillede nu alligevel op til interview med DR Nyheder. Bogstavelig talt hændervridende og for rullende kamera kunne han fortælle, at han i hvert fald ikke i sin egen styrelse eller andre steder i Staten kunne genkende, at 10% af medarbejderne skulle lave for lidt.

Taankvist kunne også fortælle, at de 10% dovne i Staten ikke var et undersøgt faktum, men mere ”generel ledelsesteori” – som altså så ikke, må man forstå, gælder i de dele af Staten, han selv kender til.

Taankvist beklagede på TV modelbilledet af de fem sovende medarbejdere og mente, at hans styrelse fremadrettet skulle blive ”bedre til at kommunikere.”

ZIG-ZAG-BUDSKABER

Vi opsummerer: Først afholdt Moderniseringsstyrelsen gå-hjem-møder om de angiveligt 10% dovne medarbejdere, som skal ”spottes” og ”håndteres.” Så afviste Styrelsen kategorisk, at der i den sammenhæng skulle være noget at beklage. Til sidst beklagede direktøren selv forløbet med hele to forvirrende budskaber:

  • At den ”generelle ledelsesteori”, altså de 10% ”low performers,” hverken er et undersøgt eller af ham selv oplevet fænomen i Staten. Taankvist beklager selve indholdet på møderne.
  • At der er tale om en misforståelse, dvs. at Moderniseringsstyrelsen skal blive bedre til at kommunikere.

Det første oplagte spørgsmål er nu, hvorfor de statslige ledere bør have fokus på de”low performers,” som Moderniseringsstyrelsens direktør ikke selv har oplevet eller mener findes i hans nuværende eller tidligere organisationer. Hvorfor sætte fokus på en medarbejdergruppe, man ikke kan dokumentere faktisk findes?

Det andet oplagte spørgsmål er, hvad der er misforstået og skulle have været kommunikeret bedre? At Moderniseringsstyrelsen fra starten ikke har ment, at 10% er ”low performers”? Og hvad skulle de famøse gå-hjem-møder så til for?

MANGEL PÅ UDGANGSPUNKT

Det er her, det for alvor bliver spændende. For det er her, Moderniseringsstyrelsen cementerer opfattelsen af sig selv som både arrogant og med skjulte hensigter: For hvordan kan det være, at kurserne afholdes, når det alligevel ikke er nødvendigt? Hvorfor er kursusmaterialet er anderledes end den ”kommunikation” Styrelsens direktør egentlig gerne vil have ud offentligt? Hvorfor siger selv DJØF, at det ligner er en rendyrket ”skræmmekampagne”?

Moderniseringsstyrelsens navn antyder svaret: Statens forskellige organisationer har angiveligt behov for ”modernisering.” De er ikke up-to-date og har brug for nogen til at styre det for sig. Styrelsens selv siger det krystalklart:

”Det er vores mission at give regeringen
det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik,
der styrker vækst og produktivitet
samt sikrer effektivisering af den offentlige sektor.”

Moderniseringsstyrelsen er skabt til at være klogere og bedre vidende end de institutioner den ifølge sin hjemmeside ”rådgiver” og ”understøtter.”

Når Moderniseringsstyrelsen sender det budskab, at 10% i Staten ikke passer deres arbejde godt nok, og at det er ”helt naturligt” for Styrelsen at sætte fokus på netop dét og at den samtidig er blevet misforstået, falder det direkte ned i den forforståelse, rigtig mange mennesker i Danmark givetvis har af Styrelsen: Uberegnelig og med skjulte hensigter. Det kommer til at virke som om, Styrelsen ikke er for fin til at manipulere en smule i den større sags tjeneste: Der bliver sendt signaler til de angiveligt dovne.

Derfor gik det så forholdsvist galt i uge 43: Modvind fra de faglige organisationer (inkluderende DJØF), som fik masser af skyts til fremtidige kampe i medierne og en pinlig optræden af Styrelsens direktør at se tilbage på. Moderniseringsstyrelsen synes ikke at forstå den ”kommunikative situation,” den er i. Eller for den sags skyld at anerkende den: At det grundlæggende er kommunikativt op ad bakke for Moderniseringsstyrelsen. For opfattelsen af Styrelsen i offentligheden adskiller sig væsentligt fra, hvad den nok selv synes kan være rimeligt.

Det er imidlertid Styrelsen udfordring. Ikke offentlighedens. Moderniseringsstyrelsen kunne med fordel begynde at arbejde med at lave en ”kommunikativ kobling” mellem opfattelsen af den i den bredere befolkning (i særdeles blandt de statsligt ansatte) og så mellem alle de gode ting, Styrelsen utvivlsomt bedriver for vores samfund. Det ville nok kræve en intern proces – måske resulterende i et lidt mere ydmygt selvbillede. Det ville også kræve, at Styrelsen lyttede til og var i dialog med sine kritikere – og anerkendte, at den muligvis ikke i enhver henseende ved bedst.

Herfra kunne man afstemme de udadgående budskaber, fortælle de gode historier og – med flid og dygtighed – efterhånden rette op på det blakkede image. Med tiden kunne der skabes et “sync” imellem Styrelsens billede af sig selv og opfattelsen af den i offentligheden. Det vil kræve tid – og absolut fravær af “low performance” i kommunikationsafdelingen. Det kunne sikre Styrelsen mod fremtidig politisk indgriben, hvis den bliver ved at gøre sig ud-til-bens.

Se dét ville være moderne.

 

 

Spændende brancheindsigt: Få Advokatundersøgelsen 2017

Se hvordan advokaterne i Region Midtjylland kommunikerer. Læs om tendenser, faldgruber og muligheder i en branche under forvandling.

Du skriver dig samtidig op til vores nyhedsbrev, som du altid kan framelde igen.

Tak - du har fået en mail. Om tre klik har du undersøgelsen på din skærm.