Kun halvdelen af de mindre advokathuse er tilstede på de sociale medier. Og så lidt som 25% producerer indhold i tilstrækkeligt omfang. Hvordan kan det være, at advokaterne ikke for længst er med på SoMe-bølgen? Hvordan samler de guldet op? VOSTOK har talt med advokat Mette Bindeballe fra Bindeballe Advokater ApS og forfatter og digital project manager i Dansk Supermarked, Ulf Bach-Vedel.

Hvilken potentiel klient vil ikke foretrække advokaten, der allerede har hjulpet online? Hende eller ham de i forvejen kender fra videoer og hjælpsomme blogs? Mulighederne for online markedsføring via sociale medier er store, men advokaterne går uden om. Hvad kan grunden være?

Advokat Mette Bindeballe mener, det er en blanding af konservatisme og det, man plejer. “Det er ikke inde på den daglige lystavle – og det er svært at lægge en betalt opgave til side for en indsats på sociale medier, som man måske ikke helt forstår meningen med. Og hvem skal holde hånd i hanke med arbejdet, hvis f.eks. advokatsekretæren eller den fuldmægtige ikke har mod på opgaven?”

“Hvis der er travlt i éns praksis, kan der nemt gå et halvt år, inden man igen får set på det der med sociale medier – og så er det jo for lidt, selvom viljen egentlig er der” siger Mette Bindeballe. “Men hvis kalenderen så er tom efter en periode med ‘drift i den’, er det jo heller ikke så godt.”

Ulf Bach-Vedel, som igennem en årrække har opbygget TDC’s tilstedeværelse på de sociale medier, mener, at organiseringen og forståelsen for opgaven ofte er de lidt mindre erhvervsdrivendes blinde vinkel:

“Der er mange bureauer, der fortæller, hvor nemt det er at skrive en statusopdatering eller lægge et billede op. Det er også rigtigt, men det er den langsigtede planlægning, der gør, at det holder over tid – og det er det, der er brug for, hvis man skal opbygge seriøse kunde-relationer.”

Og så er der det der med at svare kunder og klienter, når de henvender sig. “Det er et håndværk i sig selv, som skal læres af de fleste,” siger Ulf Bach-Vedel. “Folk forventer, at man er tilstede – og svarer på en passende måde. Ingen tvivl om det.”

Både Mette Bindeballe og Ulf Bach-Vedel er enige om, at fremtiden tilhører de advokater, der kommer med – særligt hvad angår de private kunder:

De yngre generationer skelner ikke mellem online og “virkelig verden” – og de vil i de kommende år indgå ægteskaber, købe huse og meget andet, som kræver advokatbistand. Det bliver interessant at følge udviklingen i advokat-standen, mener Mette Bindeballe og Ulf Bach-Vedel samstemmende.

Mette Bindeballe er indehaver af Bindeballe Advokater ApS. Ulf Bach-Vedel er digital project manager hos Dansk Supermarked og forfatter til bogen “Kvæl dem med kærlighed. En pragmatisk guide til kundehåndtering på sociale medier.

Grundlaget for artiklen er Advokatundersøgelsen 2017, som er lavet og udgivet af VOSTOK kommunikation.

Spændende brancheindsigt: Få Advokatundersøgelsen 2017

Se hvordan advokaterne i Region Midtjylland kommunikerer. Læs om tendenser, faldgruber og muligheder i en branche under forvandling.

Du skriver dig samtidig op til vores nyhedsbrev, som du altid kan framelde igen.

Tak - du har fået en mail. Om tre klik har du undersøgelsen på din skærm.