Det der med kontekst

24.3.15 // af Rasmus Elbæk Rysgaard

Alt kommunikerer. Og det er modtageren, der bestemmer, hvad budskabet er. Derfor skal du kende hende eller ham.

”Jeg synes bare, vi skal sige det, som det er,” kan man ofte høre i mange sammenhænge. Det er et grundlæggende sympatisk udgangspunkt. Udfordringen ved det er bare, at ikke alle forstår alting ens. Og hvad gør man så?

De fleste med børn inde på livet ved, at mange budskaber ofte får et utilsigtet twist, når de har været en tur igennem barnets ører og hjerne. ”Et enkelt stykke slik” kan sagtens forstås som ”Haribo ad libitum,” og ”må ikke” kan fint høres som ”prøv du bare et par gange.”

I forhold til professionel kommunikation er der egentlig ikke den store forskel på børn og voksne. Vi hører som regel en udgave af det, vi gerne vil høre. Derfor handler det om at kende sin målgruppe – og sin besøgelsestid. Det handler om det, der giver mening for dem, man gerne vil snakke med.

Derfor bruger virksomheder, politiske partier og interesseorganisationer svimlende summer på fokusgruppeundersøgelser, demografiske kortlægninger og andet godt. Men mindre kan også gøre det. For små – eller ingen – budgetter kan man også komme langt og danne sig en realistisk forestilling om, hvem det er, man forsøger at tale med – og hvad der giver mening for dem.

“Folk vil grundlæggende gerne bekræftes i deres holdninger. Og vi ligner alle sammen vores respektive segment mere, end vi selv synes, vi gør.”

Der er mange måder at forsøge at danne sig et overblik over den gruppe, man gerne vil have i tale. Gallup Kompas og Minerva-modellen er meget gængse metoder, som kan bruges til at skabe overblik. Er der ikke råd til en egentlig undersøgelse, vil jeg vædde på, at vi oftest godt ved, hvilke segmenter, vi skal placere mennesker, vi kender i. Prøv at kryds-tjekke med hvad folk siger og gør på f.eks. Facebook. Så begynder der at tegne sig et billede.

For lige at skære det ud i pap: Folk vil grundlæggende gerne bekræftes i deres holdninger. Og vi ligner alle sammen vores respektive segment mere, end vi selv synes, vi gør. Skal du flytte nogen, skal du starte med at tale til dem lige præcis der, hvor de er. Ellers ignorerer de dit budskab eller bestemmer sig for, at det betyder noget helt andet, end du godt kunne tænke dig. Spildt arbejde.

Og så tilbage til billedet, som egentlig er inspirationen til denne blog. Det er præcist sådan et billede, som folk som mig elsker at misforstå. Og måske gør det ikke noget – for jeg og mine ligesindede er nok ikke i målgruppen for strikvarer. Eller færdige modeller.