Sådan får du 9 mio. kr. og når 200.000 relevante brugere indenfor 10 dage. Lad være med at skrive din mail i kommentarfeltet. Læs i stedet det her – og giv gerne dit besyv med. Pointen er: Når fortællingen er god, ved målgruppen instinktivt det, du gerne vil have den til at vide – og så handler den derefter.

Sidste uge slog definitivt hovedet på sømmet her i butikken i Filmbyen: En god fortælling er en god fortælling – er en god fortælling. Og så er det lige meget på hvilket medie og i hvilket format, vi gerne vil se godt ud.

Når vi inden for 10 dage nåede de 200.000 brugere på Facebook med delvist elevproduceret video for OrkesterEfterskolen og Svankjær Efterskole, var det fordi, det var gode historier, vi sendte ud. Når fondsbestyrelsen for A.P. Møller for nylig besluttede at bevilge 8,5 mio. kroner til Aabæk Efterskole, var det fordi, vi gav dem en stærkt fortælling sammen med det byggeprojekt, vi præsenterede. Øvelsen lykkedes i alle tre tilfælde.

De sociale medier er i den ene ende af et spektrum, den ”tunge” fondsansøgning er i den anden. Vi kan kalde det mikro- og makrofortællinger.

Rugby på efterskole? Svankjær har DKs stærkeste rugby-linje. Mød Steve, som er træner og Anders, der blev bidt af rugby på Svankjær.

(husk: knubs er charmen ved sporten…)

Opslået af Svankjær Efterskole på 30. maj 2016

De elevproducerede videoer om livet og undervisningen på OrkesterEfterskolen og Svankjær Efterskole er stemningsbårede. De er korte indtryk af efterskolelivet og af undervisningen. Den primære kommunikation består i det, som videoerne viser – og mindre i det, de formelt set siger.

Men når eleverne smiler, ved vi instinktivt, at det er gode efterskoler. Når vi ser, at eleverne er engagerede i det, der sker, ved vi, at undervisningen er god. Videoerne er mikro-fortællinger, som sammenlagt gerne skulle vise det store billede.


SKIBET, som er ZENI arkitekter flotte motionsbyggeri til Aabæk Efterskole, fortæller historien om elever, der gennem idræt bliver ”styrmænd i deres egne liv.” Ansøgningsmaterialet er en fuldt udfoldet fortælling – udtrykt i ord og billeder.

Alt er beskrevet – også helt konkret ned i priser på de enkelte bygningsdele og komponenter. Det hele hænger sammen fra start til slut og er ”indlejret” i en overordnet, stærk fortælling. Det er fuldt beskrevne sammenhænge – og altså ikke flygtige indtryk. Men fondsbestyrelsen i A.P. Møller må have fået samme instinktive fornemmelse: ”Det her bliver godt.”

Når byggeriet på Aabæk Efterskole står færdigt, kan vi også fortælle den bærende historie om unge mennesker i udvikling på video, i små tekster og i billeder. Vi kan vise, hvad der sker i bygningen, og hvad det gør for eleverne. På den måde kan vi vende fortællingen fra makro- til mikrofortællinger: Små videoer, Facebook-opdateringer, Instagram-posts.

Hvad er værdien af god kommunikation? For det meste vanskeligt at måle – i dette tilfælde er det nemt: 8,5 mio. danske…

Opslået af Vostok kommunikation på 3. juni 2016

Med fare for at plagiere Enhedslistens seneste slogan, siger jeg her fra HQ i enmandsfirmaet: ”FORTÆLLINGER FUNGERER.” Det er der nu ikke noget nyt i – sådan har det været i hele menneskehedens historie. Det kommer heller ikke til at ændre sig.

Så: glem for en stund dit fokus på teknik og specialviden om diverse sociale medier, formater tekniske specs for fondansøgninger eller andet. Det kommer altid i anden række. Start med at fortælle historier der engagerer, bringer folk sammen, giver identitet. Versionér dem efterfølgende til de medier, du har valgt at engagere dig på.

Det er dét, der flytter noget – også de store penge.

SE MERE
www.facebook.com/orkesterefterskolen

JyskeVestkystens dækning af bevillingen til Aabæk Efterkole