6 tips til sociale medier, der (faktisk) får din skole til at skille sig ud

De frie skoler frådser med den digitale opmærksomhed i sommervarmen, men det giver sjældent pote for profileringen. Her får du 6 tips til at bruge den digitale opmærksomhed til noget, der faktisk virker.

Du har set det på Instagram, ikke? – Eleverne, der suser hen ad den sæbeindsmurte pressening, er på stranden eller danser lanciers. Det er højsæson for den slags opdateringer lige nu, og de er ofte ganske populære.

Men den lette opmærksomhed for din skole er ofte spildt. For de andre har også en pressening, noget sæbe og et mobilkamera. De har også en gallafest og ture til stranden.

På Facebook og Instagram kommer f.eks. en efterskole altså meget nemt til at ligne de 250 andre, der laver sommer-opslag. I profileringssammenhæng kan det være nogenlunde det samme.

Vil I skille jer ud? Her kommer 6 bud på, hvad I kan gøre:

Klar til turné 🙂

Nu går det meget snart løs med turnéforestillingen "HOLD BARE FAST I MIG", som skal spille i alt 8 gange i hele Danmark👍💪Emilie fra #TommerupEfterskole's altid fantastiske kom-junta tog temperaturen på det hele hos linjefaget teater.Forestillingen er skabt i samarbejde mellem elever og lærere på linjerne teater og musik. Det bliver SÅ godt, kan vi allerede nu sige.#te1718 #tefaglighed

Slået op af Tommerup Efterskole (Officiel) i Torsdag den 15. marts 2018

1 Skab elev-genereret indhold

Inddrag elevernes vinkel på tingene. Lad dem skabe indholdet og redigér efterfølgende. Det giver meget mere autentiske billeder og optagelser. Lad eleverne interviewe hinanden, lærerne og personalet – husk at de skal godkende resultatet, inden du udsender.

2 Vis brugerne, at du ser dem

Fortæl til kameraet, hvad der sker. Sæt en ramme, der viser mere, end at noget bare sker. Start f.eks. med at fortælle til kameraet, hvad der skal ske lige om lidt, hvem der skal snakkes, med og hvad vi ser. På den måde viser I, at I faktisk interesserer jer for dem ude bag skærmene.

#Ork14 er i Bremen og besøge Junges Kammerorchester Bremen. Vi bor hos vores søde værtsfamilier, og har allerede haft vores første, fælles orkesterprøve. Følg første dag på vloggen - lige her 🙂 #orkesterefterskolen

Slået op af OrkesterEfterskolen i Torsdag den 24. maj 2018

3 Sig noget, når du alligevel fylder

Tænk over hvilke strategiske mål, I vil opnå med jeres indsats på SOME. Det er ikke nok bare at være på. Brug de glade billeder til også at fortælle noget om jeres skole, som faktisk betyder noget, og som viser, hvem I er.

4 Brug video – også i skoleåret 18/19

Video når længere ud, fordi Facebook favoriserer det i folks nyhedsfeeds. Du skal bruge Facebooks egen videotjeneste – ellers virker tricket ikke. Video er – også i 18/19 – det bedste du kan gøre for at blive set. Husk sørge for at blive set for noget. Giv videoerne en vinkel og en historie, der spiller sammen med det, I gerne vil være kendt for.

Udveksling med Indien 1

Udveksling med #EisbjerghusEfterskole. Mød Rosalie og Leon fra Indien og Laura fra Danmark 😊Rosalie, Leon og Laura har boet selv hos familier i Danmark og Indien. Hvordan var det? Hvad var bedst - hvad var mest mærkeligt?Natascha Zander Lindegaard og Marie Cecilie Maix fra Eisbjerghus Efterskole er ugens film-crew 💪👍

Slået op af Eisbjerghus Internationale Efterskole i Fredag den 27. april 2018
The Showcase Show

Eleverne på Lunderskov Efterskole viser hvad de har lavet i løbet af året på linjefagene: film, filmskuespil, DJ og webmedier. #lunderskovefterskole

Slået op af Lunderskov Efterskole i Søndag den 22. april 2018

5 Brug Facebook live, men forbered det grundigt

Facebook-live er ofte interessant. Der er noget spændende ved, at det foregår i nuet. Men lad være med bare at stå og vifte med en mobil. Indsæt f.eks. nogle elever som studieværter og tænk ”udsendelsen” grundigt igennem fra start. Den kan vare fra 3 minutter til en hel udsendelse. Her har vi lånt et ret blæret eksempel fra Lunderskov Efterskole, som også bruger tidligere optagede elementer. Mindre kan sagtens gøre det.

6 Slap af

Der er uhyggelig meget indhold derude – og mange, der gør meget for opmærksomhed. Måske er det tid at vise eleverne, at I selvfølgelig kun poster, når I har skabt noget, det er virkelig godt. Resten fæstner sig alligevel ikke i nogens bevidsthed.

Hvem skrev det?!

Rasmus Anker Rysgaard er indehaver af VOSTOK kommunikation, og har stor erfaring med kommunikation for uddannelser og skoler.

Rasmus er meget optaget af de nye mediers betydning for vores fælles virkelighed. I VOSTOK kommunikation brænder han bl.a. for at give de enkelte skoler udtryk og stemme, der svarer til deres egenart, og som samtidig taler til unge. Rasmus rådgiver desuden skoler landet over i krisekommunikation.

Rasmus er medstifter af SEVERIN-PRISEN for dannet kommunikation i det digitale rum. Se mere om Rasmus her.

Ring. Skriv. Hallo!

VOSTOK kommunikation
Balticagade 10B, 2. th.
8000 Aarhus C
mail: info@vostok.dk
telefon: 6130 5677
CVR: 33907206