Demografien presser efterskolerne vest for Storebælt. Det er begyndelsen til:

DEN JYSKE EFTERSKOLEFEJDE

Antallet af unge falder så langt øjet rækker. Nedgangen rammer landet skævt. Vest for Storebælt og i særdeleshed i Jylland bør prognoserne give anledning til alvorlige overvejelser hos ledelse og bestyrelse. Få overblikket her – både over hvordan det ser ud, og hvad I kan gøre.

Færre unge i hele landet

Antallet af 13 – 17-årige på landsplan vil ifølge Danmarks Statistik falde med 9% frem mod 2030. Faldet rammer samtlige landsdele. På landsplan indtræffer den store nedgang fra omkring 2025, hvor ”finanskrisegenerationen” for alvor når efterskolealderen. Men faldet er allerede i gang i store dele af landet.

Også fald i Østjylland og København

Danmarks befolkning koncentreres i stigende grad i de største byer. Det kan ses på antallet af unge, der her ikke falder i samme omfang som i andre landsdele. Men antallet af unge i både Østjylland og Hovedstadsområdet falder ikke desto mindre frem mod 2030.

Vestjylland tredobbelt ramt

I Vestjylland går langt flere unge på efterskole end noget andet sted i landet. Gennemsnittet (2017) er 42% med Ringkøbing-Skjern Kommunes imponerende 57% som topscorer. Når Vestjylland rammes af faldende ungdomsårgange og den almindelige affolkning, går det derfor ekstra hårdt ud over det absolutte antal af efterskoleelever fra denne landsdel.

Bemærk, at der i Nordjylland, Region Sjælland og på Fyn er mindre ”toppe” frem mod midten af 20’erne, som slører billedet en anelse. I Region Hovedstaden går grafen ganske meget opad indtil midten af årtiet for derefter at falde til under udgangspunktet.

REDNING FRA ØST?

 

Østjylland som vækstmotor?

Der tales i efterskole-Jylland om, at de manglende elever vestfra skal erstattes med elever fra det østlige Jylland. Holder prognoserne stik, vil der fra Nord-, Vest- og Sydjylland i 2030 mangle små 2.000 elever i forhold til den nuværende situation (2019). Det svarer til 16-17 helt tømte efterskoler af gennemsnitlig størrelse. Skal Østjylland holde for og udligne denne udvikling, skal efterskoleandelen af en årgang her stige fra 31% (2017) til ca. 37% i 2030. Det svarer til en stigning på 20%.

Man kan håbe på, at efterskoleandelen i det samlende Jylland vil stige, men man bør nok være påpasseligt med at basere sin økonomi på dette håb. Til eksempel har Vestjylland på nuværende tidspunkt en efterskole-andel på 43%. Andelen skal op på 52% i 2030, hvis status quo i denne landsdel skal holdes. Viborg Kommunes efterskoleandel af en årgang er 26% i 2017. Den skal i givet fald fordobles frem mod 2030.

København kan redde det hele

Udviklingen i Region Hovedstaden i forhold til Region Sjælland minder på mange måder om udviklingen i Østjylland vs. resten af Jylland. Den væsentlige forskel er, at potentialet for flere elever i hovedstadsområdet i absolutte tal er meget større end i Østjylland. Kunne man få knap 1/3 flere unge i hovedstadsområdet til at tage på efterskole i 2030, rammer vi status quo i elevtallet på landsplan. Så undgår vi i 2030 at mangle ca. 3.000 elever – svarende til 25 tomme skoler, hvoraf hovedparten vil ligge i Jylland. Hovedstadsområdets efterskoleandel vil i givet fald være omkring 24% af en årgang, hvilket stadig er under landsgennemsnittet på lidt under hver tredje elev i en årgang. Men de jyske efterskoler skal være i stand til at trække de ”ekstra” elever fra Hovedstadsområdet til eksempelvis Vendsyssel og Sønderjylland.

Fyns dobbelte redningsplanke

Også på Fyn bliver der færre elever frem mod 2030. Faldet her ser dog ud til først at komme omkring 2025 – omtrent samtidig med at det for alvor sætter ind i Hovedstadsområdet. Det betyder, at der er (en smule) tid at løbe på. Da afstanden til Fyn samtidig nok er langt mere spiselig for elever fra den østlige del af Sjælland, kan det derfor her give mening at bruge de kommende år på konsolidering og strategiarbejde i forhold til at få fat i unge i Hovedstadsområdet. Forudsætning er dog, at flere københavnere får lyst til og mulighed for at tage på efterskole.

Et kvalificeret bud på fremtiden

Antallet af unge falder. Medmindre rekorderne i andele af en årgang på efterskole fortsætter i endnu ti år, vil antallet af efterskoleelever på landsplan falde. Jylland er særlig hårdt ramt med ganske problematiske prognoser for yderregionerne – i særdeleshed Vestjylland. Man skal forestille sig et ganske voldsomt træk af efterskoleelever fra øst mod vest, hvis det nuværende efterskolebillede geografisk skal opretholdes.

Forudsigelse: De efterskoler med de absolut stærkeste koncepter og den klareste kommunikation vil overleve. Mange traditionsrige efterskoler i særligt det vestjyske vil få det vanskeligt. Udviklingen af bynære efterskoler som f.eks. Risskov Efterskole og Efterskolen for Scenekunst vil fortsætte og opsluge en evt. fremgang i andelen af østjyske efterskoleelever. Vi vil se et lignende billede i vægten mellem sjællandske land-efterskoler og nye skoler i nærheden af København.

Det stiller særligt de jyske efterskoler med stor andel af lokale elever i et vanskeligt dilemma. For hvor meget skal de lave om på for at kunne tiltrække eleverne fra øst? Hvor meget skal de holde fast i fortiden med fare for at blive knust af den demografiske udvikling? Er det en realistisk plan at nedskære antallet af elevpladser for en periode – eller er skyerne i horisonten så truende, at der skal mere drastiske midler til?

 

DET KAN SKOLERNE SELV GØRE

Der er ikke noget at gøre ved, at folks lyst til at få børn var for nedadgående i årene omkring finanskrisen. Det samme gælder den globale tendens til, at folk samler sig i stadigt større byer. Den enkelte skoles chance for at klare sig afhænger derfor af tre k’er: Koncept, kommunikation og kapacitetstilpasning.

Koncept

Skal man forestille sig, at elever i stort tal skal flytte sig fra øst til vest, skal de have noget at komme efter. Noget, der kan trække dem væk fra storbyens talrige tilbud.

Tænk derfor: Jo længere væk fra Aarhus og København en efterskole ligger – desto skarpere skal tilbuddet til de unge være. Hvis I vil have elever fra København til Vendsyssel, skal tilbuddet være så unikt, at de er villige til at lade toget køre forbi en perlerække af gode efterskoler i Sjælland, på Fyn og i Jylland. Skolen skal med andre ord være 6-7- timers transporttid mere attraktiv end alt mulig andet på vejen.

Nogle steder skal fantasien måske i gang: Hvor er f.eks. efterskolen for bæredygtighed og klima, interrail-efterskolen (i stedet for flyrejser)? Eller hvad med noget så forkætret som lavprisefterskolen, så alle kan være med?

Kommunikation

Hvis de unge i Aarhus eller København ikke ved, hvad jeres skole i Vestjylland eller Lolland kan, kommer de naturligvis ikke. Men i nutidens medie-virvar handler det ikke om at råbe højest. Det handler derimod om at sige noget – at kunne kommunikere og bidrage med mening for nogen midt i al støjen. Først dér bliver man lagt mærke til blandt alle de andre, som råber. Derfor skal kommunikationen netop også være desto bedre og mere præcis, jo mere den geografiske placering er en udfordring for jer. Dette gælder, helt uagtet om vi tror på, at efterskoleandelen i Østjylland kan hæves med 20% eller 1/3 flere københavnere vil tage på efterskole.

Fyr bureauet, der fortæller jer, at man bare kan ”skrue op” for markedsføringen. Man kan ikke markedsføre noget til unge, der ganske enkelt ikke findes. Agressiv annoncering og SEO kan ikke stampe unge op af jorden, der ikke er født. Vælg i stedet det bureau, der kan hjælpe jer med at kommunikere stærkt til præcis jeres målgruppe og bruge de digitale værktøjer klogt. Vælg dem, der kan hjælpe jer med at udstikke en langsigtet kurs gennem et farvand i forandring.

Kapacitetstilpasning

For nogle vil det være en relevant overvejelse simpelthen at neddrosle antallet af elevpladser og tilpasse udgifterne. Fremskrivningerne her på bloggen kan måske være til hjælp i beslutningsprocessen.

For målsætninger der ikke kan indfries og personale i usikre stillinger er sjældent noget, der gavner den langsigtede tillid til ledelse og bestyrelse. Derfor kan det nogle steder være det rigtige at tilpasse forventningerne og vente på bedre tider. I store dele af landet indtræffer de omkring 2040.

Indtil da bliver der kamp om eleverne – særligt i Vestdanmark. Den jyske efterskolefejde er i gang.

 

DET KAN VOSTOK HJÆLPE JER MED

VOSTOK kommunikation har erfaring med strategisk kommunikation, digital markedsføring, krisekommunikation og strategi for efterskoler siden 2011. Vi har undervisnings- og bestyrelseserfaring fra efterskoler i Danmark, og har indgående kendskab til den ledelsesmæssige virkelighed i sektoren.

Vi samarbejder ikke med efterskoler i indbyrdes konkurrence.

VOSTOK kommunikation kan hjælpe ledelse og bestyrelse med at kvalificere vanskelige beslutninger i form af bl.a. oplæg, workshops og analyser.

Samtidig kan VOSTOK kommunikation hjælpe med at folde strategierne ud i konkret kommunikation: I tekster, billeder, annoncer, hjemmesider, på sociale medier, i pressemeddelelser m.v.

Ring til Rasmus på telefon 6130 5677 for en uforpligtende snak om tidligere resultater og jeres muligheder. Skriv til rasmus@vostok.dk.

Tak fordi du læste med.

 

Vi tager forbehold for fejl. Beslutninger baseret på oplysninger i dette blogindlæg er alene den pågældende beslutningstagers ansvar. De relevante tal er offentligt tilgængelige hos Danmarks Statistik.

 

METODE: Sådan har vi gjort

Der findes som bekendt løgn, forbandet løgn – og først herefter statistik (det er vistnok både Mark Twain og en israelsk premierminister, der gerne vil citeres for dette). Her fremlægger vi, hvordan tallene er fremkommet.

Når vi taler om antallet af unge, er det de 13 – 17-årige, der refereres til. Dette tal er valgt, da det er tilstrækkeligt bredt til nok også at indfange nogle af usikkerhederne. Drengen eller pigen på 13 bliver senere 14 og 15. Der findes også 17-årige på landets efterskoler.

Når vi et givent år (f.eks. 2025 og 2030) anslår antallet af efterskoleelever, gøres det med baggrund i de 15 – 16-årige det pågældende år, som vi ganger med regionens eller landsdelens gennemsnitlige efterskoleandel multipliceret med 0,8. Vi vælger aldersspændet for at anslå antallet af afgangselever et givent år så præcist, som befolkningsfremskrivningerne fra Danmarks Statistik giver mulighed for. Hermed undgår vi også at indregne de 13 – 14 samt 17-årige, således, at tallene ikke bliver urealistisk høje eller lave. Vi multiplicerer med 0,8 for ikke at få tallene for store (og skræmmende), samt af den pragmatiske grund at det beregnede antal efterskoleelever i udgangsåret (2019) da også passer med det faktiske.

Efterskoleandelen er fremkommet ved at gennemsnit af tallene for de respektive kommuner i en region eller landsdel. Det giver nogle usikkerheder. F.eks. trækker Fanø med sine 12% på efterskole kraftigt ned i gennemsnittet, der for det samlede Sydjylland er 32%, selvom Fanø befolkningsmæssigt er meget lille. På den måde ”mildner” Fanø faktisk billedet i Sydjylland en anelse. Sådanne statistiske spidsfindigheder rykker dog umiddelbart ikke det overordnede billede af udviklingen mærkbart. Efterskoleandelen er fra 2017, og er sandsynligvis en anelse højere i 2019.

Da billedet på tværs af landsdele er så konsistent, som det er, vurderer vi, at den opridsede tendenser er ganske klare – også i absolutte tal.

Samtlige tal er frit tilgængelige på Danmark Statistisks hjemmeside.

Se den forventede udvikling i antallet af efterskoleelever nationalt og fordelt på landsdele herunder.

Graferne modsvarer den forventede udvikling i antallet af 15 – 16-årige.

Klik på graferne for at forstørre.

I nutidens medie-virvar handler det ikke om at råbe højest. Det handler derimod om at sige noget.

Rasmus Anker Rysgaard

Rasmus er kommunikationsrådgiver og ejer VOSTOK kommunikation. Se mere om Rasmus her.