Glemmer efterskolerne demografien? – Kommentar til BDO’s temperaturmåling
Nedenstående bygger tal m.v. fra blogindlægget ”Den Jyske Efterskolefejde” fra juni 2019.
BDOs økonomiske temperaturmåling for landets efterskoler er som altid interessant læsning.
Analyserne er præcise, og forudsigelserne viser sig år for år at ramme inden for en skive af rimelighed. Analysen er et must read for alle, der interesser sig for drift og holdbarhed inden for efterskolesektoren.
Men temperaturmålingen medtager ikke det, der sandsynligvis bliver den allerstørste joker i efterskole-Danmark de kommende 10 – 15 år. Denne blog er derfor et supplement til BDOs analyse – endnu et filter at se situationen igennem for den ledelse og bestyrelse, som ønsker at arbejde strategisk og langsigtet med efterskolens situation og fremtidsudsigter.
”It’s the economy, stupid” – eller er det i virkeligheden demografien?
Det berømte citat stammer fra præsident Clintons chefstrateg, James Carville, og handler om vælgernes tillid til den siddende præsident.
Oversat til efterskole-virkelighed anno 2020 skulle man måske også sige: ”It’s the demography…” For det bliver demografien fremfor tilskudsniveauerne, der i de kommende år kommer til at afgøre en lang række efterskolers fremtid.
Antallet af 15-16-årige falder nemlig så langt, som øjet i de fleste tilfælde kan række, inden det ser bunden af pengekassen for sidste gang.
Vi skal have endnu en dimension med
BDOs temperaturmåling fokuserer på de økonomiske nøgletal uden skelen til demografi. Det giver nogle præcise og solide analyser på tværs af hele landet.
Men hvis vi ønsker at kende den enkelte skole eller regions fremtidsudsigter, skal vi have en afgørende dimension med: Det geografiske rekrutteringsområde.
En del efterskoler – særligt i Jylland – rekrutterer hovedparten af eleverne inden for et relativt lille geografisk opland. Det gør dem meget sårbare for de kommende års nedgang i antallet af unge i efterskolealderen.
Vestjylland er hårdest ramt – men det meste af Jylland er i vanskeligheder
I Vestjylland går op mod halvdelen af en årgang på efterskole. I Ringkøbing-Skjern Kommune er det op imod 60%. Mange af eleverne vælger en skole relativt tæt på bopælen.
Når ungdomsårgangene frem mod 2030 falder, bliver det hårde tider for de traditions-skoler, der ikke formår at sadle om i tide.
For i 2030 vil der mangle små 2.000 elever fra Nord-, Vest- og Sydjylland – områder, hvor efterskoleandelen for en årgang i forvejen er høj. Der bliver ikke flere unge i hverken Østjylland eller på Fyn. Det svarer til 16-17 lukkede efterskoler af gennemsnitsstørrelse.
På Fyn og Sjælland er der i princippet gode muligheder for at hverve elever i Hovedstadsområdet frem mod 2030. Men heller ikke her er situationen entydig let. Elever skal stadig tiltrækkes og flyttes geografisk.
Kend din skolens fremtid
Vil du kende din skoles fremtidige rekruttering, kan du f.eks. tage de seneste 10 års elever og se det geografiske mønster. Kommer de fleste elever fra Nordjylland, kan du nedskrive dette tal med 15%, når vi rammer 2030. Tallene for Danmarks øvrige regioner er:
- Vestjylland: -17%
- Østjylland: -8%
- Sydjylland: -14%
- Fyn: -13%
- Region Sjælland: -15%
- Region Hovedstaden: -2%
Selvom antallet af efterskolelever år efter år slår rekord, må det være klart, at vi på et tidspunkt når et mætningspunkt – særligt i lyset af, at der i nær fremtid bliver væsentligt færre unge at tage af.
Hvilke overvejelser, man som efterskole i demografisk modvind kan gøre sig, skriver vi mere om i blogindlægget her, hvor vi også går mere i dybden med tallene.
Rasmus Anker Rysgaard
Rasmus er kommunikationsrådgiver og ejer VOSTOK kommunikation.
VOSTOK kommunikation ApS Filmbyen 11, 3., 8000 Aarhus C cvr: 42989134 |
info@vostok.dk 6130 5677 cookies og privatliv |