Ulf Bach-Vedel var senior community manager for TDC’s tilstedeværelse på de sociale medier og arbejder nu med udvikling af digitale projekter i Dansk Supermarked. Ulf har skrevet en bog om kundehåndtering på sociale medier og er – uden for regi af VOSTOK kommunikation ! – barfodsløber og jæger. Mød Ulf i et lille interview her.
Hvad er den største oplevelse i din karriere?
Det er umuligt at sætte fingeren på én ting. Jeg er så heldig at arbejde med mennesker og projekter, der byder på en lind strøm af gode oplevelser og nye højdepunkter i forskellige afskygninger.
Højdepunkterne kommer som regel aldrig, hvor jeg forventer dem, altså ved afslutningen af store projekter, eller starten på et nyt arbejde eller et nyt projekt. De kommer snigende i hverdagen, ofte når jeg mindst venter dem – ligesom de uventede fester oftest er de sjoveste, er de uventede højdepunkter også de bedste.
Hvad har du lært mest af?
Det lyder som en kliché, men at blive far – begge gange. At skulle rumme først ét, og så to, nye mennesker ubetinget og uden pauser de næste 18 år, har sat næsten alt andet i perspektiv.
Ego, selvopfattelse og tilgangen til både andre mennesker og arbejdsopgaver er blevet omkalfatret til det bedre og har givet en solid ballast.
Hvem har inspireret dig mest?
John Wayne. Nej, det er igen svært at pege på én person, der har inspireret mig mest (og jeg tror i øvrigt også det kan være et skråplan at basere sig for meget på én person). Jeg forsøger at lære noget af alle, jeg møder – både på arbejdspladsen og i den store, vide verden.
Hvad ser du som VOSTOK kommunikations største styrke?
At metode, disciplin, ansvar og det menneskelige går op i en højere enhed. Arbejdet er professionelt, men uden at det bliver hverken buraeu-smart eller mekanisk og upersonligt.
Se mere om Ulf her.
Se også dette blog-indlæg, hvor Ulf sammen med advokat Mette Bindeballe udlægger SOME-teksten for advokater.
Besøg Ulfs profil på LinkedIn og se vejen fra community manager med mere til Dansk Supermarked og VOSTOK kommunikation.
VOSTOK kommunikation ApS Filmbyen 11, 3., 8000 Aarhus C cvr: 42989134 |
info@vostok.dk 6130 5677 cookies og privatliv |